Landliggerudvalgets møde 19.september 2020.
Jan Knabe ny repræsentant for område 6.
Kære Alle.
Jeg takker for valget som repræsentant for område 6 i Landliggerudvalget , og jeg håber at kunne bidrage med
en gensidig dialog mellem os og Kalundborg Kommune.
Ved mødet 19.september var kommunen vært for et informativt møde , der specielt redegjorde for behandling af byggesager.
Byggebehandlingssager bliver for tiden behandlet i løbet af 6 uger.
Man vil gøre meget ud af nabohøringer i tilfælde af afvigelser fra vanlige regler, men så også helst at sager kunne løses udfra et
fornuftigt helhedsperspektiv.
Som svar på andre spørgsmål kunne kommunen svare at man godt kunne behandle ansøgning om kystsikring, men at udgifter dertil
ville skulle betales af lodsejerne.
Kommunen vil ikke fjerne tang på kysterne.
Der er ikke planlagt kloakering for sommerhusområderne.
Ny affaldsordning starter 1.november 2020 og spande skal ikke anvendes før den tid.
Bølgepap skal fortsat afleveres på genbrugsstation.
Glas / flasker kan afleveres i de kommunen opsatte containere.
Containere til aviser/ papir vil blive fjernet da ny husstandsspande her kan anvendes.
Genbrugsstation kan stadig modtage glas, aviser og papir.
Målet for genanvendeligt affald er 50% - Kalundborg Kommune har for indeværende inden den ny affaldssortering opnået over 52 %
genanvendelse og stiler fortsat mod en højere andel.
Der vil i fremtiden komme endnu en spand - men dog nok tidligst om 4-6 år.
Kommunen opfordrede til at bruge hjemmesiden til henvendelser, idet mail ad denne vej blev ekspederet hurtigere til rette instans
end individuelle henvendelser.
Tak for god møde
mvh Jan Knabe
Ny planlov giver pensionister lov at bo i sommerhuset hele året
13. juni 2016
Det kan føre til kraftig stigning i sommerhussalget og en helt ny type købere
Regeringen har offentliggjort en aftale indgået med et flertal af Folketingets partier om en revision af Planloven. Blandt de mange nye ting er en kraftig revision af reglerne for, hvornår pensionister må bebo deres sommerhus året rundt. Efter de hidtidige regler skulle der 8 års ejerskab af sommerhuset til, inden man kunne opnå tilladelsen, men fremover kan den gives allerede efter bare et års ejerskab. Det giver et helt nyt perspektiv på salget af sommerhuse, mener man i Danmarks største ejendomsmæglerkæde, EDC.
"Efter de gamle regler var en pensionisttilværelse i sommerhuset noget, der krævede planlægning, idet man skulle købe huset minimum 8 år før, man planlagde at bruge det som helårsbolig. Det krævede naturligvis også en god økonomi at betale husleje til to boliger i 8 år. Men nu kan pensionisterne flytte ind allerede efter et år. Det vil helt sikkert bringe flere i spil som kommende sommerhusejere", siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.
"Mange mennesker oplever alligevel, at det tager et år at sætte huset i stand, sælge den gamle bolig, pakke sammen og flytte, så reelt har man helt ophævet ”karensperioden”, før man kan flytte ind."
De nye regler betyder, at også mennesker med en økonomi der ”kun” rækker til en enkelt bolig, får mulighed for en pensionisttilværelse i et sommerhus.
Med de stigende boligpriser i byerne kan der endvidere vise sig at være et meget attraktivt bytteforhold ved at købe et sommerhus for de, der er på vej ind i en pensionisttilværelse: "Når man kan sælge sin helårsbolig i byen til en god pris og samtidig købe et sommerhus, som ikke har oplevet samme prisvækst, bliver man naturligvis stillet bedre økonomisk", siger Jan Nordmann.
De nye regler er aftalt mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Svarskrivelse til Kalundborg Kommune
angående vejarealet på 141 meter.
Kalundborg kommune 12. Juni 2016
Rynkevangen 13
4400 Kalundborg kommune
Att.: Anne Marie Pedersen,
Vej, ejendom og affald
Vedr. istandsættelse af den private fællesvej Vollerup Stranden og den første del af Højgårdsvej. Sagsnr. 326-2013-29525.
På Højgårds grundejerforenings vegne skal jeg hermed udtrykke vores utilfredshed med, at vi som ejere af grunde beliggende for enden af Højgårdsvej pålægges en udgift til vedligeholdelse af 141 m vejstrækning, (strækning 1) som i stor udstrækning anvendes af borgere, der skal ned til den offentlige strand for enden af Vollerup Stranden.
I øvrigt finder vi det besynderligt, at vi nu skal være med til at betale for vedligeholdelsen. Da vi for nogle år siden, i forbindelse med at vi fik renoveret den resterende del af Højgårdsvej, foreslog kommunen, at de evt. kunne få renoveret strækning 1 ved samme lejlighed, og derved opnå en fordelagtig pris på denne strækning 1, blev dette afslået af kommunen.
Udgifterne på strækning 1 kan på ingen måde fordeles ligeligt mellem 163 ejendomme som foreslået. Ejendommen matr. nr. 14 c, der ejes af Kalundborg kommune, bør pålægges væsentligt flere andele, end de øvrige ejendomme. Til denne matr. kommer der adskillige biler hver dag året rundt – selvfølgelig flest i forårs- og sommerperioden. Til vores ejendomme kommer der ikke engang én bil om dagen, bortset fra de få ejendomme, hvorpå der er helårsbeboelse.
Vores generelle holdning er, at vi som privatpersoner ikke bør pålægges udgifter til vedligeholdelse af strækning 1 på Højgårdsvej, idet denne strækning i langt større grad end den øvrige del af Højgårdsvej har karakter af ”offentlig vej”.
Jeg skal derfor anmode om, at kommunen endnu en gang tager hele sagen vedr. betaling for istandsættelse af en del af Højgårdsvejen op til fornyet overvejelse.
Med venlig hilsen
Formand for Højgårds grundejerforening
Jette Lindestrøm
Ledøje Nordre Gade 4
2765 Smørum
Fra politiet - gode råd mod indbrudstyverier i julen...
Til modtagerne af denne mail, formænd for grundejerforeninger og andre (adresserne er modtaget fra Kalundborg kommune)
Vi udsender denne mail i håb om, at I vil videresende til jeres netværk i diverse foreninger. Vi ved jo, at mange har mail-grupper på medlemmerne, så det letter kommunikationen.
Juletiden er desværre en af højsæsonerne for indbrudstyvene og vi håber, at nogle gode råd måske kan minimere antallet og gøre det sværere for tyvene:
varierende tidspunkter (evt. monter et ”tænd og sluk” ur).
Gode råd om indbrudssikring på din bolig kan findes på hjemmesiden: www.stopindbrud.dk
Ser I mistænkelige personer eller biler i Jeres område, ring til politiet på 114
Ser I mistænkelige personer luske rundt om naboens hus ring 112
Og så ønskes I i øvrigt en GLÆDELIG JUL !
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI
___________________________
Per Kragh
Leder af Lokal Forebyggelse
Politigården
Skovbogade 3,
4000 Roskilde
Mobil: 25107709
E-mail: pkr002@politi.dk